Hvorfor foretrækker vi betegnelsen fermenterede grøntsager frem for plantebaserede kød-alternativer?

Læs hvorfor vi hos MATR foretrækker at bruge betegnelsen fermenterede grøntsager om vores produkter, og hvad det betyder for dig som forbruger.

Publiceret: October 26, 2026

Indholdsfortegnelse

Ordet “plantebaseret” er blevet en samlebetegnelse for stort set alle fødevarer, der ikke indeholder animalsk protein. 

‍

Den kategori rummer både rene grøntsagsprodukter, men også en del ultraforarbejdet mad. Det vil sige forarbejdede fødevarer, der består af lange ingredienslister med tilsætningsstoffer og en række e-numre. 

‍

Og det er netop derfor vi sjældent bruger ordet plantebaseret i forbindelse med vores MATR-produkter. I stedet foretrækker vi ordene “fermenterede grøntsager”.

‍

Det bruger vi fordi, det dækker over metoden, som produktet er skabt gennem. 

‍

Og fordi processen efter vores vurdering også er afgørende for, om produktet rent faktisk kan kaldes sund mad. Eller om det blot er endnu en variant af plantebaseret, ultraforarbejdet mad. 

‍

I denne artikel fortæller vi mere omkring, hvad forskellen på fermenterede grøntsager og plantebaseret kød-alternativer helt præcist er, hvorfor vores foretrukne ordvalg er “fermenterede grøntsager”, når vi omtaler MATR, og hvad det betyder for dig som forbruger.
‍

Hvad er forskellen på fermenterede grøntsager og plantebaseret kød-alternativer? 

‍

Kort fortalt definerer "plantebaseret" et produkts udgangspunkt, og ikke dets fremstilling. Derfor kan producenter nemt undlade at fremhæve, at produkterne i virkeligheden er ultraforarbejdede. 

‍

Når et produkt betegnes som plantebaseret, skelnes der ikke mellem en råvare med naturlige ingredienser og et plantebaseret produkt, der er fremstillet af isolerede proteiner og andre tilsætningsstoffer.. 

‍

Det betyder også, at et plantebaseret produkt kan have en lang ingrediensliste fyldt med e-numre.

‍

Betegnelsen "plantebaseret" fortæller derfor ikke i sig selv, om et produkt er sundt eller blot endnu et ultraforarbejdet produkt. For at kunne vurdere det, er det også en fordel at vide, hvordan det er fremstillet.

‍

"Fermenteret" beskriver derimod en naturlig proces, hvilket i vores optik gør det til et mere præcist kvalitetssignal for din madvare sammenlignet med plantebaseret.

‍

Processen fermentering består af mikroorganismer, enten bakterier, gær eller i MATRs tilfælde svampemycelium, der nedbryder og omdanner råvarerne over tid uden tilsætning af kemiske stoffer.

‍

Det betyder også, at du absolut ikke finder nogle unødvendige tilsætningsstoffer eller e-numre i MATR. Vores produkt består udelukkende af fermenterede grøntsager.

‍

Det er netop denne forskel, der ligger bag vores valg af beskrivende ord omkring MATR.

‍

Vi har bevidst valgt betegnelsen “fermenterede grøntsager”, da det afspejler præcis, hvad MATR er.

‍

Ønsker du at blive endnu klogere på, hvad der sker under fermentering, kan du læse videre i vores artikel “Fermentering: Hvad er det, og hvorfor er det en af naturens ældste tricks?”.
‍

Hvordan bruger vi ordene fermenterede grøntsager om MATR?

‍

Vi har valgt betegnelsen “fermenterede grøntsager” i omtalen af MATR, fordi den præcist beskriver, hvad vores produkter er, og hvordan de bliver til.

‍

Når vi bruger denne betegnelse, følger der også et ansvar med. Vi ønsker at kunne forklare hele rejsen fra råvare til færdigt produkt. Det gælder både hvilke ingredienser vi bruger, og hvordan den naturlige fermenteringsproces omdanner dem.

‍

Fermentering er en af de ældste metoder til at bevare råvarer og forlænge deres anvendelse. Ved at arbejde med den proces udnytter vi råvarernes fulde potentiale og skaber et produkt, hvor både smag, tekstur og ressourcer er tænkt ind fra begyndelsen.

‍

Derfor er fermenteringen ikke blot en metode, men selve grundlaget for MATR. Det er gennem denne naturlige proces, at vi udvikler den fyldige tekstur, dybe umami-smag og karakteristiske bid, der gør vores produkt unikt.
‍

Hvilken betydning har fermenteret mad for dig som forbruger?

‍

For dig som forbruger handler fermenteret mad først og fremmest om gennemsigtighed. I stedet for at blive mødt af en bred kategori som "plantebaseret kød-alternativer" i supermarkedet, giver “fermenterede grøntsager” dig en konkret beskrivelse af, hvordan produktet er fremstillet. 

Fermenterede produkter består samtidig ofte af få udvalgte ingredienser. Det skyldes, at fermenteringsprocessen naturligt udvikler en kompleks og dyb smag, som betyder, at der ikke er behov for unødvendige tilsætningsstoffer.

‍

Når du køber fermenteret mad, som MATR, får du altså en kort ingrediensliste fyldt med gode råvarer, som du kender fra din lokale landmand. 

‍

På den måde får du forhåbentligt en større forståelse af, hvad du som forbruger helt præcist køber.
‍

Smag MATR og fermenterede grøntsager

‍

Nu kender du tankerne bag vores ordvalg “fermenterede grøntsager”, og ikke mindst vores måde at fremstille MATR på. 

‍

Men kender du smagen af MATR? Udforsk vores MATR-produkter og find ud af, om fermenterede grøntsager er noget for dig.

‍

Vi tror på, at MATR er vejen ind til madglade hjerter.
‍

Ofte stillede spørgsmål

‍

Er fermenteret mad sundt?

‍

Ja, fermenterede fødevarer kan betragtes som sund mad, da det er mindre ultraforarbejdet og ofte vil indeholde færre eller slet ingen tilsætningsstoffer.

‍

Hvad vil det sige at fermentere?

‍

Fermentering er en proces, hvor mikroorganismer omdanner sukker til syre, hvilket konserverer maden og udvikler smagen over tid.

‍

Hvilke grøntsager er gode at fermentere?

‍

Kål, gulerødder, agurker, rødbeder, blomkål og radiser er blandt de mest velegnede grøntsager til fermentering.

‍

Hvad er forskellen på at sylte og fermentere?

‍

Ved syltning tilsættes typisk eddike, mens fermentering sker naturligt ved hjælp af mælkesyrebakterier uden at tilsætte eddike.

‍

Hvad vil det sige at spise plantebaseret?

‍

At spise plantebaseret betyder, at kosten primært består af grøntsager, frugt, bælgfrugter, fuldkorn, nødder og frø, mens animalske produkter begrænses eller helt undgås i kosten.

‍

Hvad er de værste ultraforarbejdede fødevarer?

‍

Sodavand, energidrikke, slik, chips, færdigretter og forarbejdede kødprodukter regnes for at være blandt de mest usunde ultraforarbejdede fødevarer, da de ofte indeholder meget sukker, salt og usunde fedtstoffer.