De 5 grundsmage er sødt, surt, salt, bittert og umami. Sammen danner de fundamentet for, hvordan du oplever smag, og hvordan du skaber balance i dine retter.
Umami er den mest komplekse grundsmag, og det er netop den smag, vores MATR-produkt er udviklet til at fremhæve gennem svampefermentering.
Grundsmagene giver dig en række smagsmuligheder at arbejde med i køkkenet. Og når du først forstår, hvordan de forskellige smage spiller sammen, bliver det lettere at skabe mere balancerede og inspirerende hverdagsretter.
I denne artikel forklarer vi dig, hvad de 5 grundsmage er, hvordan du bruger dem i din madlavning og hvorfor det netop er umami, som er mest fremtrædende i smagsoplevelsen af MATR.
Hvad er de 5 grundsmage?
Når du spiser, sker der langt mere end blot en registrering af, om noget smager godt eller måske mindre godt. Dine smagsløg opfanger nemlig forskellige signaler og smage, der tilsammen former dit indtryk af maden.
De 5 grundsmage fungerer nemlig som byggestenene i din smagsoplevelse.
Det er samspillet mellem de forskellige smage, der gør en ret harmonisk. Og så snart du forstår de 5 grundsmage, bliver det også lettere for dig at lave god og smagfuld mad.
De fleste retter består nemlig af flere forskellige smage, der spiller sammen på forskellig vis.
Et eksempel kan være en god tomatsauce, der kombinerer sødme fra de modne tomater, salt, der fremhæver smagen endnu mere, og umami, der giver ekstra dybde.
Genkender dine smagsløg de 5 grundsmage, vil du også være i stand til at smage, hvad retten måske mangler. På den måde kan du løsrive dig fra opskriften, og selv smage til.
Er retten for flad? Så kan du tilsætte syre eller umami. Er den for skarp? Prøv at afrunde den med lidt sødme.
De 5 grundsmage forklaret én for én
Sødt. Sødme er en af de mest genkendelige smage. Du finder den naturligt i frugt, bær, rodfrugter og i en del grøntsager. Smagen fortæller din krop, at råvaren, du spiser, indeholder energi. Netop derfor har mennesker typisk en naturlig forkærlighed for sødmen.
Surt. Syre tilføjer et friskt pust til din mad. Citron, eddike, yoghurt og fermenterede grøntsager er eksempler på ingredienser, der tilfører mere syrlighed. Hvis en ret er tung, kan en lille mængde syre gøre smagen mere klar og frisk.
Salt. Salt er ikke kun en smag i sig selv, det er også en smagsforstærker. Den får nemlig andre smage til at træde tydeligere frem i din madlavning. Når du salter korrekt, kan både sødme og syre for eksempel fremstå mere balanceret i retten.
Bittert. Du finder bitterhed i blandt andet kaffe, mørk chokolade, grønne salater og nogle grøntsager. Når bitterhed bliver kombineret med andre smage, kan den give en ret mere kompleks karakter. En bitter grøntsag kan for eksempel blive mere harmonisk sammen med en smule sødme.
Umami. Den smag af de 5 grundsmage, der også skiller sig mere markant ud. Sødt, salt og bittert beskriver ofte en mere umiddelbar smagsoplevelse, der let kan smages og forklares. Umami derimod er en mere kompleks, dyb, fyldig smag, der ofte er svær at sætte ord på.
Umami-smagen blev først identificeret som en selvstændig grundsmag i begyndelsen af 1900-tallet, da forskere fandt ud af, at glutamat skaber en særlig smagsoplevelse, som ikke kan forklares med de øvrige smage.
Og det er netop denne unikke umami-smag, som vi fremmer i vores MATR-produkter.
Men hvad med stærkt, er det en grundsmag?
Stærkt er ikke en del af de 5 grundsmage, selvom flere er overbeviste om, at den hører til blandt dem.
Når du spiser stærk mad som chili, reagerer dine smagsløg nemlig ikke på samme måde, som når du oplever de 5 grundsmage. I stedet registrerer din krop en følelse af varme og irritation, og den følelse bliver forårsaget af en reaktion i din munds smerte- og temperaturreceptorer.
Netop derfor fungerer chili som et supplement til grundsmagene frem for en selvstændig smag. En stærk ret kan derfor sagtens være både sød, syrlig, salt eller rig på umami, samtidig med at den giver en stærk fornemmelse.
Hvordan bruger du de 5 grundsmage i madlavning?
Når først du begynder at tænke aktivt over de 5 grundsmage, bliver det nemmere at justere dine retter og skabe balance i madlavningen.
Et godt eksempel på, hvordan du kan kombinere smage, finder du i en asiatisk inspireret wokret.
Grøntsager som gulerødder og løg bidrager med naturlig sødme, mens sojasauce tilfører salt og umami. En smule lime eller riseddike giver samtidig syre, der løfter smagen.
Tilsammen skaber de en smagsoplevelse, hvor ingen af de 5 grundsmage dominerer, men derimod arbejder sammen.
Men du kan også have disse elementer i mente, når du laver andre klassiske hverdagsretter.
Nedenfor har vi samlet effekterne for hver grundsmag, så du let kan inkorporere dem i din madlavning.
- Sødme dæmper bitterhed og stærke smage.
- Syre gør tunge retter friskere.
- Salt fremhæver andre smagsnuancer.
- Bitterhed tilfører dybde og kompleksitet.
- Umami giver fylde og en mere afrundet oplevelse.
Umami i MATR og plantebaseret mad
Plantebaseret mad er i høj grad kommet under luppen de seneste år. Flere vælger nemlig grønnere måltider. Og i takt med den stigende tendens er kravene til smag, tekstur og kvalitet naturligvis også steget for plantebaserede fødevarer.
MATR er fulgt med i udviklingen. Vi så, at en central udfordring for flere plantebaserede producenter var at skabe en dyb og fyldig smag. Og det ønskede vi at gøre op med.
Derfor var vores mål, at skabe den smagsoplevelse gennem fermentering. En ældgammel metode i madverdenen, der forstærker og bringer umami-smagen frem i for eksempel grøntsager.
Vi bruger netop svampefermentering til at forvandle fem økologiske grøntsager til MATR. Når de har gennemgået processen, opstår der en naturlig og dyb smag af umami.
Umami er i høj grad en af de 5 grundsmage, der kan løfte og ikke mindst fuldende de hverdagsretter, du allerede serverer derhjemme.
Læs mere om, hvordan smagen opstår i vores artikel “Fermentering: Hvad er det, og hvorfor er det en af naturens ældste tricks?”.
Oplev de 5 grundsmage i praksis med MATR opskrifter
Når du arbejder med MATR i køkkenet, oplever du hurtigt, hvordan umami kan fungere som et bærende element i en ret og skabe både dybde og balance mellem de andre grundsmage.
En MATR Bøf med smørkartofler er et godt eksempel på, hvordan den dybe umami fra vores fermenterede grøntsager kan kombineres med kartoflernes milde sødme og smørsovsens saltede smag.
I vores opskriftsunivers finder du mange flere eksempler på, hvordan de 5 grundsmage sammen er byggestenene til en fuldendt smagsoplevelse.
Udforsk flere MATR-opskrifter, eller læs mere om vores produkter, hvis du er nysgerrig på, hvordan de bedst kan indgå i dine hverdagsmåltider.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er den 5. Grundsmag?
Umami er den femte grundsmag. Det er en dyb, fyldig smag, der giver maden mere intensitet og afrunding. Oplev, hvordan vi hos MATR bruger naturlig umami til at skabe dybde i vores plantebaserede produkter.
Hvad smager af umami?
Umami findes blandt andet i svampe, tomater, fermenterede produkter, tang og lagrede fødevarer. MATR får sin umami gennem svampefermentering af fem grøntsager.
Læs mere om den naturlige proces fermentering.
Kan man købe umami krydderi?
Ja, du kan købe forskellige umami-krydderier. De er ofte baseret på svampe eller gær. Men ægte umami kommer naturligt fra råvarer og gennem fermentering, og det er den mest koncentrerede form, du kan opleve.
Hvordan kan jeg lave hjemmelavet umami?
Du kan fremhæve umami med ingredienser som svampe, miso, tomater, soja eller andre fermenterede produkter. Du kan også bruge MATR som et plantebaseret element med en naturlig umami-dybde.
Er bitter og sur det samme?
Nej. Surhed kommer fra syre, som for eksempel citron, mens bitterhed findes i ingredienser som kaffe, kål og mørk chokolade. De er forskellige grundsmage, der hver især bidrager til balancen i en ret.
