Det er nok ikke hver gang du stikker gaflen i maden på din tallerken og tænker over, hvordan den påvirker klimaet.
Faktum er dog at de madvarer, der ligger fladt på din tallerken, rummer meget mere end blot protein, fedt og fibre. De afgiver nemlig et klimaaftryk, som får sat sit spor, længe før de ender på din tallerken.
I produktionen af fødevarer undslipper omkring 16,5 milliarder ton CO2-ækvivalenter om året på verdensplan.
Og det er netop CO2-udledningen, som vi hos MATR ønsker at mindske. Vi har allerede på nuværende tidspunkt opnået et dokumenteret klimaaftryk på 1,6 kg CO2-ækvivalent per kilo færdigt produkt.
Du kan læse meget mere om, hvordan vi netop har opnået dette tal i denne artikel.
I læsningen nedenfor kan du også blive klogere på, hvad CO2 er for en størrelse, hvordan CO2-udledningen spiller ind i fødevareindustrien og hvordan flere madproducenter, som MATR, forsøger at skabe mere klimavenlig mad.
Hvad er CO2, og ikke mindst CO2-udledningen?
CO2, eller kuldioxid, er en gasart, der består af et kulstofatom og to iltatomer. Den findes naturligt i vores atmosfære og har gjort det, siden Jorden fik sin nuværende form.
Planter optager CO2 gennem fotosyntese, mens dyr og mennesker udånder den som en del af deres stofskifte. CO2 er altså en essentiel del af vores eksistens på jorden.
CO2 fanger varmen fra solen i atmosfæren i stedet for at lade den slippe ud i verdensrummet igen. Det vil sige, at jo mere CO2 der bliver ophobet, jo hurtigere stiger den globale gennemsnitstemperatur.
Problemet opstår altså, når mennesket tilfører atmosfæren mere CO2, end naturen kan nå at optage igen. Og det sker blandt andet gennem fødevareproduktion.
Vi er efterhånden så mange mennesker på jorden, at det er svært at brødføde os alle uden at skrue op for fødevareproduktionen.
Men den øgede produktion bidrager også til, at der er et større pres på miljøet end nogensinde før. Netop fordi fødevareproduktionen udleder store mængder CO2 samt andre drivhusgasser.
Hvad betyder CO2 fra fødevareindustrien for klimaet?
I fødevareindustrien er der en del komponenter, der spiller ind, når det gælder CO2 og klimaet.
Dyrkning, gødning, forhold for dyrene, forarbejdning, emballage og transport har alle en stor indvirkning på, hvor meget CO2, der bliver udledt.
Set fra et forbrugerperspektiv, så udgør fødevarer alene 20 procent af blot en danskers samlede CO2-udledning. Og det gør altså mad til en af de allerstørste enkeltposter i danskernes samlede klimaregnskab, ifølge Concito, som er Danmarks førende grønne tænketank.
Derfor kan de valg, du træffer i supermarkedet, have stor betydning for klimaet.
Derudover spiller madspild også ind i det samlede regnestykke. Når mad bliver smidt ud, er det ikke kun maden der går til spilde. Det gør den CO2, de ressourcer og den energi, der er blevet brugt på at dyrke, producere, pakke og transportere fødevaren også.
I vores øjne er mindre madspild og flere klimavenlige råvarer altså to af de mest effektive måder at reducere klimaaftrykket fra mad på.
CO2-udledning fra kød sammenlignet med plantebaserede produkter
Når du ser på klimaaftrykket fra din mad, så er valget af proteinkilde en af de ting, der gør størst indtryk.
Oksekød er blandt de fødevarer, der belaster vores klima mest. Netop fordi kvæg udleder meta samt kræver store mængder foder, vand og ikke mindst areal. Produktionen kræver dermed rigtig mange ressourcer.
Sammenlignet med mange plantebaserede fødevarer kræver produktionen af animalske produkter en del mere, og det fører til en højere CO2-udledning.
Hos MATR udvikler vi produkter, der består af plantebaserede proteiner fra vores fermenterede grøntsager, bælgfrugter og havre.
Vores grøntsager kommer udelukkende fra økologiske gårde, og dermed bliver de ikke sprøjtet. Bælgfrugterne kræver samtidig et mindre areal og mindre vandudledning, når de bliver produceret.
Derfor ser vi MATR som et mere klimavenligt alternativ til de traditionelle proteinkilder.
Når du vælger at spise flere produkter med plantebaserede proteiner, kan du altså være med til at reducere klimaaftrykket.
Hos MATR tror vi på, at store dele af fremtidens proteiner bør dyrkes i marken. Måske vi også kan overbevise dig? Prøv vores produkter her.
CO2-neutral og CO2-kompensation, hvad er forskellen?
Du har måske hørt begreberne CO2-neutral og CO2-kompensation før. Men ved du helt præcist, hvad de dækker over?
CO2-neutralitet er målet om at skabe balance mellem den CO2, en virksomhed udleder, og den CO2, der bliver fjernet eller opvejet af selvsamme virksomhed.
CO2-kompensation er ét af de redskaber, virksomheder kan bruge for at nå målet om at være CO2-neutral. Og det betyder typisk, at en virksomhed forsøger at opveje sine udledninger ved at investere i klimaprojekter andre steder.
Det kan for eksempel være skovrejsning eller andre initiativer, der reducerer eller binder CO2. Kompensationen ændrer dog ikke på, at virksomhedens egen CO2-udledning allerede har fundet sted.
Flere virksomheder forsøger dog også at reducere klimaaftrykket, hvor CO2-udledningen rent faktisk opstår. Det gør virksomhederne for at bevæge sig hen imod at blive så CO2-neutrale som muligt.
Og i fødevareindustrien handler det typisk om at justere tilgange i produktionen og at vælge råvarer, der udleder mindre CO2 end normal vis.
MATRs CO2-udledning sammenlignet oksekød
Hos MATR ønsker vi at være transparente omkring vores CO2-udledning. Derfor har vi fået vores klimaaftryk analyseret af en uafhængig tredjepart.
Sammen med det svenske klimadataselskab, CarbonCloud, har vi kortlagt hele MATR produktets livscyklus.
Resultatet viser et klimaaftryk på 1,6 kg CO2 ækvivalent per kilo færdigt produkt.
Til sammenligning har oksekød et klimaaftryk på 13,9 kg CO2 per kilo, ifølge Concitos. Det betyder, at MATR faktisk har omkring 94 % lavere klimaaftryk end traditionelt oksekød.
Men hvordan har vi hos MATR opnået så det tal?
Det starter med vores råvarer. Vi bruger økologiske nordiske afgrøder som bælgfrugter og grøntsager, der kræver færre ressourcer end animalske proteiner.
Gennem naturlig fermentering udvikler vi smag og tekstur helt uden unødvendige tilsætningsstoffer. Resultatet er vores plantebaserede produkt, hvor råvarernes potentiale bliver udnyttet på bedst mulig vis. Det betyder også, at vi gennem fermentering ikke lader nogle af vores råvarer gå til spilde.
Læs mere om, hvordan den naturlige proces fermentering bruges til at fremstille MATR.
Hvordan kan du selv bidrage til mindre CO2-udledning?
Du kan selv bidrage til at mindske CO2-udledningen ved blot at ændre få ting i din hverdag.
Vores første råd er at erstatte en del af ugens traditionelle kød med plantebaserede produkter.
Vælger du derudover også produkter fra fødevareproducenter, der dokumenterer deres klimaaftryk med konkrete tal, så bidrager du også til at mindske CO2-udledningen.
Du kan derudover også planlægge dine indkøb bedre og huske at bruge resterne fra gårsdagens aftensmad, før du laver nyt.
Ønsker du at få en bedre forståelse af, hvordan du kan mindske madspild og dermed også reducere CO2-udledningen, kan du læse mere i vores artikel: “Madspild: Hvorfor smider danskere så meget god mad ud?”.
Efterlad et mindre CO2-aftryk med MATR
Når du vælger det protein, der skal på tallerkenen til aftensmaden, træffer du et valg, der har indflydelse på klimaet.
Vi lader nordiske råvarer gennemgå fermentering. Dermed skaber vi produkter, hvor ressourcerne bliver udnyttet effektivt, og hvor råvarernes naturlige egenskaber får lov til at komme til sin ret.
Vores klimaaftryk er som nævnt målt til 1,6 kg CO₂-ækvivalent per kilo produkt, og er verificeret gennem en uafhængig analyse hos CarbonCloud.
Det betyder, at du får et konkret alternativ til traditionelle proteinkilder med et markant lavere klimaaftryk.
Vælger du at bruge MATR i dine hverdagsretter, er du altså med til at gøre en lille forskel for klimaet.
Køb MATR i udvalgte lokale COOP-butikker, eller smag vores produkt i en håndfuld restauranter i København.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke ting udleder mest CO2?
Transport, energi og fødevareproduktion står for en stor del af den globale CO2-udledning. Især produktionen af animalske fødevarer som oksekød har et højt klimaaftryk.
Hvilken mad udleder mest CO2?
Oksekød og lam er blandt de fødevarer, der udleder mest CO2, fordi produktionen kræver mange ressourcer og medfører store metanudledninger. Plantebaserede proteiner har generelt et markant lavere klimaaftryk.
Hvor meget CO2 sparer man ved ikke at spise kød?
Det afhænger af, hvilket kød du erstatter, og hvad du vælger i stedet. Udskifter du oksekød med plantebaserede proteiner, kan du reducere klimaaftrykket fra dit måltid betydeligt. Læs mere om vores MATR-produkter.
Hvad udleder en dansker i CO2?
En gennemsnitlig dansker udleder omkring 11 ton CO2 om året, når både det direkte og forbrugsbaserede klimaaftryk regnes med. Mad er en væsentlig del af den samlede udledning.
Hvad betyder det, når noget er CO2-neutralt?
CO2-neutralt betyder, at der samlet set ikke bliver udledt mere CO2, end der fjernes eller opvejes. Det kan opnås ved at reducere udledninger og i nogle tilfælde kompensere for de CO2-udledninger, som virksomhederne ikke kan undgå.
