Kyllingesandwich med MATR

Sprød panering. Blød brioche. Syrlige pickles. Cremet coleslaw. Og en saftig MATR Bøf lige i midten. Vores version af en kyllingesandwich indeholder faktisk slet ikke kylling. I stedet panerer vi vores MATR Bøf i krydret mel, æg og panko og steger den, til den både er gylden og sprød. Det er en sandwich med masser af kontraster. Varmt og koldt, sprødt og blødt, syrligt og cremet. Kort sagt alt det, der gør en rigtig god sandwich svær at lægge fra sig.

35 min
Servere 2
Ingredienser
MATR Bøf
Æg
Hvedemel efter behov
Pankorasp efter behov
Paprika
Hvidløgspulver
Løgpulver
Salt efter smag
Smør eller neutral olie til stegning
Hvidkål
Rødkål
Gulerod
Frisk koriander
Mayonnaise
Eddike
Evt. frisk chili
Briocheboller
Pickles
Smør til ristning

Om MATR Bøf

‍

MATR Bøf er lavet af fem økologiske ingredienser, som fermenteringen naturligt binder sammen. Undervejs udvikler ingredienserne den dybe umami-smag og saftige tekstur, der kendetegner MATR.

‍

Vores bøf kan steges, grilles og, som her, få et ordentligt lag sprød panering. Du får altså lækker panko udenpå, og saftig MATR indeni. Og det er i sig selv en ret så god kombination.

‍

Sådan laver du kyllingesandwich med sprød MATR Bøf

‍

1

Start med coleslawen:

‍

  1. Snit hvidkål og rødkål fint, så du får tynde strimler med lidt bid. Riv guleroden groft, eller skær den i fine strimler, og kom det hele i en skål.

‍

  1. Vend grøntsagerne med lidt salt og eddike. Massér det sammen med hænderne, og lad kålen stå i 5-10 minutter. Det gør den en smule blødere, uden at den mister sit knas, og giver samtidig en frisk syrlighed.

‍

  1. Tilsæt mayonnaise og hakket koriander, og vend coleslawen godt sammen, så dressingen fordeler sig jævnt. Smag til, og tilsæt eventuelt lidt frisk chili, hvis du gerne vil have mere varme.

‍

1

Gør MATR Bøf sprød:

  1. Varm neutral olie op i en gryde eller dyb pande til cirka 180 °C. Der skal være nok olie til, at den panerede MATR Bøf kan blive sprød hele vejen rundt.

‍

  1. Find tre skåle frem til paneringen. Kom mel i den første, sammenpisket æg i den anden og panko i den tredje.

‍

  1. Krydr melet godt med paprika, hvidløgspulver, løgpulver og salt. Paneringen skal have smag i sig selv, så vær ikke alt for forsigtig med krydderierne.

‍

  1. Vend MATR Bøf først i det krydrede mel, derefter i ægget og til sidst i panko. Tryk gerne pankoen let fast, så hele overfladen bliver dækket generøst og får mulighed for at blive rigtig sprød. 

‍

  1. Kom forsigtigt den panerede MATR Bøf i den varme olie, og steg den, til paneringen er gylden og sprød. Tag den op, lad overskydende olie dryppe af, og giv den et lille drys salt, mens den stadig er varm.

‍

1

Saml sandwichen:

  1. Flæk briochebollerne, og rist dem med lidt smør på en varm pande, til skærefladen er gylden og let sprød. Det giver både mere smag og hjælper bollen med at holde på fyldet.

‍

  1. Smør bollerne med mayonnaise, og fordel et par pickles på bunden. De giver syre og friskhed til den sprøde panering.

‍

  1. Læg den varme, sprøde MATR Bøf ovenpå.

‍

  1. Top med et godt lag coleslaw, og læg den øverste halvdel af briochebollen på.

‍

Server med det samme, mens MATR Bøf stadig er varm, paneringen sprød og coleslawen frisk. Den her sandwich har det bedst, når den ikke får lov til at vente.

‍

Tips til en ekstra god kyllingesandwich

‍

Gå efter ekstra knas. Vil du have en mere markant sprød overflade, kan du give MATR Bøf et ekstra lag æg og panko. Mere panering. Mere crunch.

‍

Hold coleslawen forholdsvis tør. Hvis kålen afgiver meget væske, så hæld lidt fra, inden mayonnaisen tilsættes. Så undgår du, at din kyllingesandwichs brød bliver helt blød i bunden.

‍

Leg lidt med dressingens smage. Almindelig mayonnaise fungerer rigtig godt, men du kan også røre den med lidt sennep, hot sauce, citron eller miso, hvis sandwichen skal have en anden retning.

‍

Vælg en bolle med lidt sødme. Brioche fungerer godt, fordi den bløde, let søde bolle spiller godt sammen med den sprøde panering og de syrlige toppings. Du kan også bruge en sweet potato bun eller en majsbolle, hvis du vil have samme luftige konsistens og milde sødme.

‍

Hvad serverer du til en kyllingesandwich?

‍

En hjemmelavet sandwich med kylling er allerbedst, når den serveres med noget lækkert ved siden af. Her har vi samlet nogle af vores favoritter, som passer perfekt til din MATR-sandwich.

‍

Klassisk tilbehør:

  • Pommes frites med mayo eller chilimayo
  • Sprøde kartoffelbåde
  • Ekstra pickles
  • Majskolber fra grillen
  • En frisk kålsalat

‍

Moderne tilbehør:

  • Agurkesalat med sesam og chili
  • Grøn salat med en skarp vinaigrette
  • Tomatsalat med friske krydderurter
  • Ovnbagt broccoli med citron
  • Kål med citron, olivenolie og urter

‍

Hvorfor lave sandwich med MATR?

‍

Fordi MATR Bøf allerede har det, der skal til for at lave en lækker hjemmelavet sandwich. Fermenteringen giver nemlig en dyb umami-smag og en saftig tekstur, der bevares, selv når bøffen er blevet paneret og stegt sprød.

‍

Og med et lag krydret panko får du masser af knas udenpå, mens midten stadig er saftig. 

‍

Resten kan du tilpasse, som du har lyst til. Du kan tilføje mere chili, flere pickles, ekstra coleslaw eller måske en dressing med lidt mere kant. Der er mange muligheder.

‍

Klar til at prøve MATR i din madlavning?

‍

Denne sandwich er bare én måde at bruge MATR Bøf på. Den fungerer også godt i andre retter, hvor du gerne vil have dyb umami, saftig tekstur og lidt mere bid. 

‍

Hvis du har fået lyst til at prøve flere måder at lave MATR på, kan du gå på opdagelse i vores opskriftsunivers og finde inspiration til, hvordan MATR kan bruges på tværs af retter.

‍

Har du ikke allerede MATR hjemmet i køkkenet? Se, hvor du kan købe MATR og find en forhandler i nærheden af dig. Vil du lære produkterne bedre at kende først, kan du også læse mere om vores produkter.

‍

Ofte stillede spørgsmål

‍

Hvordan får man en rigtig sprød kyllingesandwich?

‍

En god panering er den bedste metode. Vend først MATR Bøf i krydret mel, derefter i æg og til sidst i panko. Steg den ved cirka 180 °C, og server den med det samme.

‍

Hvad kommer man i en kyllingesandwich?

‍

I denne opskrift på kyllingesandwich bruger vi vores saftige MATR Bøf, coleslaw, mayonnaise og pickles, der tilsammen bliver puttet i en ristet briochebolle. Du kan også tilføje chili, ekstra grønt eller din yndlingsdressing.

‍

Kan coleslaw laves på forhånd?

‍

Ja. Coleslawen kan sagtens laves tidligere på dagen og opbevares på køl. Vent til gengæld med at stege MATR Bøf, til du er tæt på servering, så paneringen holder sig sprød.

‍

Kan MATR Bøf tilberedes i ovnen i stedet for at blive stegt i olie?

‍

Ja. Den panerede MATR Bøf kan også bages i ovnen. Bag den ved cirka 200 °C varmluft, til paneringen er gylden og sprød. Vend den gerne undervejs, så den får farve på begge sider.

‍

Hvordan undgår man, at paneringen falder af under stegning?

‍

Sørg for, at MATR Bøf er dækket jævnt i alle tre lag. Først mel, så æg og til sidst panko. Tryk gerne pankoen let fast, så den får godt fat.

‍

Lad derefter den panerede bøf hvile i 5-10 minutter, inden den kommer i olien. Det hjælper paneringen med at sætte sig. Undgå også at vende bøffen for meget under stegningen. Lad den først få en gylden og fast overflade, før du rører ved den.

‍

FORTSÆT med at lave mad med matr

‍

MATR har 5 ingredienser, men uendelige muligheder! Dyk ned i vores opskriftsunivers og få inspiration til dit næste lækre måltid!

Ragù pappardelle med MATR Hakket
15 min
Til 2
Buddha-skål med teriyaki-glaserede MATR-bidder
60 min
Til 4
Krydret og fyldt hummus
15 min
Til 2